Tænk engang hvis man kiggede anderledes på psykisk sygdom i Danmark. Tænk hvis det var omkostningsfrit at fortælle om, hvad der foregår inde i ens hoved. Så ville det ikke være nødvendigt for mig at skjule mig bag et pseudonym. Jeg drømmer meget om at få lov til at springe ud, men det er desværre ikke muligt lige nu. Jeg er omgivet af mennesker, som ikke vil kunne forstå, hvad der gemmer sig bag mine blå øjne. Jeg er nemlig meget mere end min sygdom, men jeg frygter, at hvis jeg blotter mig for meget, vil jeg straks blive sat i bås med andre psykisk syge, og dette på den værst tænkelige måde. Psykisk syge er mennesker som alle andre, hver med sine vidunderlige kvaliteter, men det er som om det er for svært at se igennem defekterne.

​

Jeg har et rigtig godt liv i dag. Jeg er omgivet af venner, som alle er forstående og lever med mine begrænsninger. De ved godt, at jeg ikke er den som bliver hængende til klokken tre om natten og er den, som drikker mest snaps til en julefrokost. De ved også godt, at de ikke kan komme uanmeldt, fordi min rytme ikke er til det. 

​

Min familie har været meget igennem med mig og jeg har lavet uoprettelig skade på især mine forældre. Det skal jeg leve med, ligesom jeg skal leve med alle de fejltagelser jeg har begået gennem mine maniske episoder. Men jeg lever med dem. Det skal jeg.

​

Jeg betragter ikke mig selv som rask, jeg betragter mig selv som symptomfri. Hvis jeg bliver for stresset, sover for lidt eller arbejder for meget skal jeg passe på. Så det gør jeg.

​

Du er meget velkommen til at skrive en besked til mig. Du kan benytte kontaktformularen eller linket i bunden af siden.

​